Golden Sands hedder Zlatni Pyasâtsi på bulgarsk, men da turisterne har svært ved at sige dette navn, oversættes navnet i daglig tale til engelsk. Golden Sands er indhegnet og derfor er man fri for tiggere og romaer som ellers er berygtet i Bulgarien.
Stranden er næsten fire kilometer lang og har dejligt hvidt sand. Da stranden på samme tid er meget bred, er her også plads til liggestole og strandaktiviteter. I toppen af stranden ligger flere rækker af boder, hvor man kan købe alt mellem himmel og jord.
De fleste som besøger Golden Sands, er unge som er kommet for at feste og drikke. Der findes dog også ting man kan lave i dagtimerne, som f.eks. en tur til det store vandland, Aquapolis. Udenfor byen kan man tage på ture til gamle klosterruiner og den historiske by Nessebar eller den smukke Kaliakraodde.
I Golden Sands finder man kasinoer, hyggelige strandbarer i strandkanten, 100vis af hoteller i alle prisklasser samt masser af store og små barer og diskoteker. Byen har med undtagelse af Sunny Beach, Bulgariens vildeste natteliv om sommeren.
Et af byens mest eksklusive diskoteker hedder PR Club og ligger på strandpromenaden. Under den overdækkede terrasse udvikler festerne sig ofte til et ægte beach-party, med alt hvad dertil hører. I Golden Sands har de fleste diskoteker ikke nogen lukketid, men lukker først når de sidste gæster er gået hjem.
Prisniveauet i Golden Sands meget lavt, sammenlignet med andre feriedestinationer i Europa. Byen har mange butikker som sælger ure, tasker, tøj og smykker til priser langt under danske priser. Man skal dog være opmærksom på, at der findes mange kopivarer, selv i butikker som ser ægte ud. Så man kan risikere at guldet ikke er ægte, eller den nye mærketrøje ikke holder lige så godt, som hvis man havde købt den i Danmark.