Magaluf, Mallorca, Spanien

Magaluf er det nye hit for de unge på Mallorca. Byen bliver ofte kaldt Ibiza light, pga. det vilde natteliv, som tiltrækker unge fra hele Europa. Der er dog ikke mange danskere i byen, hvorimod der er fyldt med englændere. Der er dog flere og flere danske rejsebureauer, som har opdaget Magaluf. Det skal dermed siges, at byen ikke henvender sig til børnefamilier, men til unge mennesker som tager på ferie for at feste og have det sjovt. Om vinteren er byen derimod fuldstændig stille.

Nattelivet er nok det vildeste på hele Mallorca. Der findes over 100 diskoteker, klubber og barer i byen. Det største og mest kendte på Mallorca hedder BCM og ligger midt på bargaden. Her kan være flere tusinde mennesker og kendte Dj’s fra USA og England kommer ofte her og spiller. BCM-cafe er “lillebror” til BCM og her er åbent om dagen, hvor man kan nyde en drik eller to i solen.

Der er også store muligheder for shopping over alt i Magaluf. Tøjbutikker, restauranter, spiritusbutikker og souvenirs butikker ligger side om side med spillehaller, barer og diskoteker. Priserne er lavere end i Danmark, men man kan stadig få brugt mange penge, hvis man går i byen. Drinks er nemlig ikke specielt billige. Magalufs bargade løber Parallelt med strandpromenaden. Her ligger også Den Glade Viking og Icon, som specielt tiltrækker skandinaviske gæster.

Magaluf har en af Spaniens smukkeste og reneste strande. Den er 900 meter lang og kaldes Platja de Magaluf. Her kan man leje alt fra vandski og jetski til bananbåde og paraglidning.

Hvis man lejer en bil, kan man f.eks. besøge, et stort vandland som børnene vil elske, en dyrepark med delfin shows, gokartbaner eller blot nyde den smukke natur som er overalt på Mallorca. I Magaluf ligger også et vandland ved navn ‘Aqualand Magaluf’.